Dansk (1917 / 1931) 1Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David. (2) Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen, 2jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig; 3træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud; 4flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte! 5Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig. 6Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud! 7Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel; 8fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner. 9Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig; 10jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot; 11i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld. 12De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig. 13Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig! 14Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb, 15lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig. 16Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed; 17dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig; 18kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld! 19Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender. 20Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde; 21de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike. 22Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde; 23lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle! 24Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem; 25deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte! 26Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared. 27Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd; 28lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige! 29Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud! 30Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak; 31det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove! 32Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives! 33Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe. 34Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der; 35thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; 36hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |