Parallelle Kapitler | 1Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru; | 1En pakt hadde jeg gjort med mine øine, at jeg ikke skulde se på en jomfru. | 1Ett förbund slöt jag med mina ögon: aldrig skulle jag skåda efter någon jungfru. |
| 2hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje? | 2Hvad lodd vilde jeg ellers få av Gud i himmelen, eller hvad arv av den Allmektige i det høie? | 2Vilken lott finge jag eljest av Gud i höjden, vilken arvedel av den Allsmäktige därovan? |
| 3Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang? | 3Rammer ikke fordervelse den urettferdige, og ulykke dem som gjør det onde? | 3Ofärd kommer ju över de orättfärdiga, och olycka drabbar ogärningsmän. |
| 4Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt? | 4Ser ikke han mine veier, og teller han ikke alle mine skritt? | 4Ser icke han mina vägar, räknar han ej alla mina steg? |
| 5Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig — | 5Dersom jeg har faret frem med falskhet, og min fot har hastet til svik | 5Har jag väl umgåtts med lögn, och har min fot varit snar till svek? |
| 6paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld — | 6- la Gud veie mig på rettferds vektskål, og han skal se at jeg er uten skyld - | 6Nej, må jag vägas på en riktig våg, så skall Gud förnimma min ostrafflighet. |
| 7er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder, | 7dersom mine skritt har bøid av fra veien, og mitt hjerte har fulgt mine øine, og dersom der er nogen flekk på mine hender, | 7Hava mina steg vikit av ifrån vägen, har mitt hjärta följt efter mina ögon, eller låder vid min händer en fläck? |
| 8da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode! | 8gid da en annen må ete det jeg har sådd, og gid det jeg har plantet, må rykkes op med rot! | 8Då må en annan äta var jag har sått, och vad jag har planterat må ryckas upp med roten. |
| 9Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør, | 9Dersom mitt hjerte har latt sig dåre for en kvinnes skyld, og jeg har luret ved min næstes dør, | 9Har mitt hjärta låtit dåra sig av någon kvinna, så att jag har stått på lur vid min nästas dörr? |
| 10saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende! | 10gid da min hustru må male korn* for en annen, og andre menn bøie sig over henne! | 10Då må min hustru mala mjöl åt en annan, och främmande män må då famntaga henne. |
| 11Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten, | 11For slikt er en skjenselsdåd, det er en misgjerning, hjemfalt til dom; | 11Ja, sådant hade varit en skändlighet, en straffbar missgärning hade det varit, |
| 12ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand! | 12det er en ild som fortærer like til avgrunnen; alt mitt gods skulde den gjøre ende på. | 12en eld som skulle förtära intill avgrunden och förhärja till roten all min gröda. |
| 13Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig, | 13Har jeg krenket min træls og min trælkvinnes rett, når de hadde nogen trette med mig? | 13Har jag kränkt min tjänares eller tjänarinnas rätt, när de hade någon tvist med mig? |
| 14hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter? | 14Hvad skulde jeg da gjøre om Gud stod op, og hvad skulde jeg svare ham om han gransket saken? | 14Vad skulle jag då göra, när Gud stode upp, och när han hölle räfst, vad kunde jag då svara honom? |
| 15Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv? | 15Har ikke han som skapte mig i mors liv, skapt også dem, og har ikke en og den samme dannet oss i mors liv? | 15Han som skapade mig skapade ju och dem i moderlivet, han, densamme, har berett dem i modersskötet. |
| 16Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte, | 16Har jeg nektet fattigfolk det de ønsket, og latt enkens øine tæres bort? | 16Har jag vägrat de arma vad de begärde eller låtit änkans ögon försmäkta? |
| 17var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf — | 17Har jeg ett mitt brød alene, så den farløse ikke fikk ete av det? | 17Har jag ätit mitt brödstycke allena, utan att den faderlöse och har fått äta därav? |
| 18nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød. | 18Nei, fra min ungdom av vokste han op hos mig som hos en far, og fra min mors liv av førte jeg henne* ved hånden. | 18Nej, från min ungdom fostrades han hos mig såsom hos en fader, och från min moders liv var jag änkors ledare. |
| 19Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe — | 19Har jeg kunnet se en ulykkelig uten klær eller en fattig uten et plagg å ha på sig? | 19Har jag kunnat se en olycklig gå utan kläder, se en fattig ej äga något att skyla sig med? |
| 20visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam. | 20Måtte ikke hans lender velsigne mig, fordi han fikk varme sig med ull av mine får? | 20Måste ej fastmer hans länd välsigna mig, och fick han ej värma sig i ull av mina lamm? |
| 21Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten, | 21Har jeg løftet min hånd mot den farløse, fordi jeg var viss på å få medhold i retten? | 21Har jag lyft min hand mot den faderlöse, därför att jag såg mig hava medhåll i porten? |
| 22saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led! | 22Gid da min skulder må falle fra sitt ledd, og min arm bli brutt løs fra sin skål! | 22Då må min axel lossna från sitt fäste och min arm brytas av ifrån sin led. |
| 23Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet! | 23For Guds straff fylte mig med redsel, og mot hans velde maktet jeg intet. | 23Jag måste då frukta ofärd ifrån Gud och skulle stå maktlös inför hans majestät. |
| 24Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning, | 24Har jeg satt mitt håp til gullet og sagt til gullklumpen: Du er min tillit? | 24Har jag satt mitt hopp till guldet och kallat guldklimpen min förtröstan? |
| 25var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget, | 25Har jeg gledet mig fordi min rikdom blev stor, og fordi min hånd vant mig meget gods? | 25Var det min glädje att min rikedom blev så stor, och att min hand förvärvade så mycket? |
| 26saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane, | 26Når jeg så sollyset, hvorledes det strålte, og månen, hvor herlig den skred frem, | 26Hände det, när jag såg solljuset, huru det sken, och månen, huru härligt den gick fram, |
| 27og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand — | 27blev da mitt hjerte dåret i lønndom, så jeg sendte dem håndkyss*? | 27att mitt hjärta hemligen lät dåra sig, så att jag med handkyss gav dem min hyllning? |
| 28ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe. | 28Nei, også det vilde være en misgjerning, hjemfalt til dom; for da hadde jeg fornektet Gud i det høie. | 28Nej, också det hade varit en straffbar missgärning; därmed hade jag ju förnekat Gud i höjden. |
| 29Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld — | 29Har jeg gledet mig ved min fiendes uferd og jublet når ulykken rammet ham? | 29Har jag glatt mig åt min fiendes ofärd och fröjdats, när olycka träffade honom? |
| 30nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl. | 30Nei, jeg tillot ikke min munn å synde ved å forbanne ham og ønske ham døden. | 30Nej, jag tillstadde ej min mun att synda så, ej att med förbannelse begära hans liv. |
| 31Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« — | 31Må ikke mine husfolk vidne at enhver fikk mette sig ved mitt bord? | 31Och kan mitt husfolk icke bevittna att envar fick mätta sig av kött vid mitt bord? |
| 32nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd. | 32Aldri måtte en fremmed ligge utenfor mitt hus om natten; jeg åpnet mine dører for den veifarende. | 32Främlingen behövde ej stanna över natten på gatan, mina dörrar lät jag stå öppna utåt vägen. |
| 33Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet | 33Har jeg, som mennesker pleier, skjult mine synder og dulgt min misgjerning i min barm, | 33Har jag på människovis skylt mina överträdelser och gömt min missgärning i min barm, |
| 34af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! — | 34fordi jeg fryktet den store mengde og var redd for de fornemme slekters forakt, så jeg tidde stille og ikke gikk ut av min dør? | 34av fruktan för den stora hopen och av rädsla för stamfränders förakt, så att jag teg och ej gick utom min dörr? |
| 35Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg! | 35Å, om jeg hadde nogen som vilde høre på mig! Se, her er min underskrift*, la den Allmektige svare mig! Å, om jeg hadde det skrift min motpart har satt op! | 35Ack att någon funnes, som ville höra mig! Jag har sagt mitt ord. Den Allsmäktige må nu svara mig; ack att jag finge min vederparts motskrift! |
| 36Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone, | 36Sannelig, jeg skulde ta det på min skulder, jeg skulde feste det til mitt hode som en krone; | 36Sannerligen, jag skulle då bära den högt på min skuldra, såsom en krona skulle jag fästa den på mig. |
| 37svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste. | 37jeg skulde gjøre ham regnskap for alle mine skritt, som en fyrste skulde jeg møte ham. | 37Jag ville då göra honom räkenskap för alla mina steg, lik en furste skulle jag då träda inför honom. |
| 38Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde, | 38Dersom min aker skriker over mig, og alle dens furer gråter, | 38Har min mark höjt rop över mig, och hava dess fåror gråtit med varandra? |
| 39har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv, | 39dersom jeg har fortæret dens grøde uten betaling og utslukket dens eiers liv, | 39Har jag förtärt dess gröda obetald eller utpinat dess brukares liv? |
| 40saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord. | 40gid det da må vokse torner på min aker istedenfor hvete og ugress istedenfor bygg! Her ender Jobs ord. | 40Då må törne växa upp för vete, och ogräs i stället för korn. Slut på Jobs tal. |
Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Det Norsk Bibelselskap (1930) BIBELN eller DEN HELIGA SKRIFT -- innehållande -- NYA TESTAMENTETS KANONISKA BÖCKER -- i överensstämmelse med den av KONUNGEN ÅR 1917 -- This is release 3.7 from Projekt Runeberg ( //www.lysator.liu.se/runeberg/) of the Bible. That release was made 1999-04-09. It contains the full text of the Bible, and all of it has been spell-checked. -- gillade och stadfästa översättningen
Bible Hub |
