Dansk (1917 / 1931) 1Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag! 2Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere; 3ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN; 4spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn; 5kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme, 6I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner! 7Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden; 8han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn, 9Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak; 10han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel, 11idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.« 12Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der, 13og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet, 14tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger: 15»Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!« 16Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han; 17han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl; 18de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern, 19indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem. 20Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs; 21han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods; 22han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette. 23Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land. 24Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender; 25han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere. 26Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand; 27han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land; 28han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord; 29han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel; 30af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de; 31han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land; 32han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet; 33han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land; 34han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal, 35de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde; 36alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft; 37han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled; 38Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem. 39Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten; 40de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem; 41han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen. 42Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener; 43han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel; 44han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje. 45Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja! Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |