Parallelle Kapitler | 1[Men Jesus gik til Oliebjerget. | 1Men Jesus gikk til Oljeberget. | 1Och Jesus gick ut till Oljeberget. |
| 2Og aarle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem. | 2Og tidlig om morgenen kom han atter til templet, og alt folket kom til ham, og han satte sig og lærte dem. | 2Men i dagbräckningen kom han åter till helgedomen. |
| 3Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten. | 3Da kom de skriftlærde og fariseerne med en kvinne som var grepet i hor, og de stilte henne frem for ham | 3Då förde översteprästerna och fariséerna dit en kvinna som hade blivit beträdd med äktenskapsbrott; och när de hade lett henne fram, |
| 4Og de sige til ham: »Mester! denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gerning. | 4og sa til ham: Mester! denne kvinne er grepet på fersk gjerning i hor. | 4sade de till honom: »Mästare, denna kvinna har på bar gärning blivit beträdd med äktenskapsbrott. |
| 5Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?« | 5I loven har Moses foreskrevet oss at slike kvinner skal stenes; hvad sier nu du? | 5Nu bjuder Moses i lagen att sådana skola stenas. Vad säger då du?» |
| 6Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden. | 6Dette sa de for å friste ham, så de kunde få klagemål imot ham. Men Jesus bukket sig ned og skrev med fingeren på jorden. | 6Detta sade de för att snärja honom, på det att de skulle få något att anklaga honom för. Då böjde Jesus sig ned och skrev med fingret på jorden. |
| 7Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen paa hende!« | 7Og da de blev ved å spørre, rettet han sig op og sa: Den av eder som er uten synd, han kaste den første sten på henne! | 7Men när de stodo fast vid sin fråga, reste han sig upp och sade till dem: »Den av eder som är utan synd, han kaste första stenen på henne.» |
| 8Og han bøjede sig atter ned og skrev paa Jorden. | 8Og han bukket sig atter ned og skrev på jorden. | 8Sedan böjde han sig åter ned och skrev på jorden. |
| 9Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten. | 9Men da de hørte det, gikk de ut, den ene efter den annen, de eldste først; og Jesus blev alene tilbake med kvinnen som stod der. | 9När de hörde detta, gingo de ut, den ene efter den andre, först de äldsta, och Jesus blev lämnad allena med kvinnan, som stod där kvar. |
| 10Men da Jesus rettede sig op og ingen saa uden Kvinden, sagde han til hende: »Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?« | 10Da rettet Jesus sig op og sa til henne: Kvinne! hvor er de? Har ingen fordømt dig? | 10Då såg Jesus upp och sade till kvinnan: »Var äro de andra? Har ingen dömt dig?» |
| 11Men hun sagde: »Herre! ingen.« Da sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig; gaa bort, og synd ikke mere!«] | 11Hun sa: Nei, Herre! ingen. Da sa Jesus: Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere! | 11Hon svarade: »Herre, ingen.» Då sade han till henne: »Icke heller jag dömer dig. Gå, och synda icke härefter.»] |
| 12Jesus talte da atter til dem og sagde: »Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.« | 12Atter talte da Jesus til dem og sa: Jeg er verdens lys; den som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men ha livsens lys. | 12Åter talade Jesus till dem och sade: »Jag är världens ljus; den som följer mig, han skall förvisso icke vandra i mörkret, utan skall hava livets ljus.» |
| 13Da sagde Farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.« | 13Fariseerne sa da til ham: Du vidner om dig selv; ditt vidnesbyrd er ikke sant. | 13Då sade fariséerna till honom: »Du vittnar om dig själv; ditt vittnesbörd gäller icke.» |
| 14Jesus svarede og sagde til dem: »Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaar hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaar hen. | 14Jesus svarte og sa til dem: Om jeg også vidner om mig selv, er mitt vidnesbyrd sant; for jeg vet hvorfra jeg er kommet, og hvor jeg går hen; men I vet ikke hvorfra jeg kommer, eller hvor jeg går hen. | 14Jesus svarade och sade till dem: »Om jag än vittnar om mig själv, så gäller dock mitt vittnesbörd, ty jag vet varifrån jag har kommit, och vart jag går; men I veten icke varifrån jag kommer, eller vart jag går. |
| 15I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen. | 15I dømmer efter kjødet; jeg dømmer ingen. | 15I dömen efter köttet; jag dömer ingen. |
| 16Men om jeg ogsaa dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig. | 16Men om jeg også dømmer, da er min dom rett; for jeg er ikke alene, men jeg og Faderen, som har sendt mig; | 16Och om jag än dömer, så är min dom en rätt dom, ty jag är därvid icke ensam, utan med mig är han som har sänt mig. |
| 17Men ogsaa i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt. | 17men også i eders lov står det skrevet at to menneskers vidnesbyrd er sant. | 17I eder lag är ju ock skrivet att vad två människor vittna, det gäller såsom sant. |
| 18Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.« | 18Jeg er den som vidner om mig, og Faderen, som har utsendt mig, vidner om mig. | 18Här är nu jag som vittnar om mig; om mig vittnar också Fadern, som har sänt mig. |
| 19Derfor sagde de til ham: »Hvor er din Fader?« Jesus svarede: »I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.« | 19De sa da til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarte: I kjenner hverken mig eller min Fader; kjente I mig, da kjente I også min Fader. | 19Då sade de till honom: »Var är då din Fader?» Jesus svarade: »I kännen varken mig eller min Fader. Om I känden mig, så känden I ock min Fader.» |
| 20Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen. | 20Disse ord talte han ved tempelkisten, mens han lærte i templet, og ingen grep ham; for hans time var ennu ikke kommet. | 20Det var på det ställe där offerkistorna stodo som han talade dessa ord, medan han undervisade i helgedomen; men ingen bar hand på honom, ty hans stund var ännu icke kommen. |
| 21Da sagde han atter til dem: »Jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.« | 21Han sa da atter til dem: Jeg går bort, og I skal lete efter mig, og I skal dø i eders synd; dit jeg går, kan I ikke komme. | 21Åter sade han till dem: »Jag går bort, och I skolen då söka efter mig; men I skolen dö i eder synd. Dig jag går, dit kunnen I icke komma.» |
| 22Da sagde Jøderne: »Mon han vil slaa sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme?« | 22Jødene sa da: Han vil vel ikke drepe sig selv, siden han sier: Dit jeg går, kan I ikke komme? | 22Då sade judarna: »Icke vill han väl dräpa sig själv, eftersom han säger: 'Dit jag går, dit kunnen I icke komma'?» |
| 23Og han sagde til dem: »I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden. | 23Og han sa til dem: I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er av denne verden, jeg er ikke av denne verden. | 23Men han svarade dem: »I ären härnedifrån, jag är ovanifrån; I ären av denna världen, jag är icke av denna världen. |
| 24Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.« | 24Derfor sa jeg til eder: I skal dø i eders synder; for tror I ikke at det er mig, da skal I dø i eders synder. | 24Därför sade jag till eder att I skullen dö i edra synder; ty om I icke tron att jag är den jag är, så skolen I dö i edra synder.» |
| 25De sagde da til ham: »Hvem er du?« Og Jesus sagde til dem: »Just det, som jeg siger eder. | 25De sa da til ham: Hvem er du? Jesus sa til dem: Nettop det jeg sier eder. | 25Då frågade de honom: »Vem är du då?» Jesus svarade dem: »Det som jag redan från begynnelsen har uttalat för eder. |
| 26Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.« | 26Jeg har meget å si og å dømme om eder; men han som har sendt mig, er sanndru, og det jeg har hørt av ham, det taler jeg til verden. | 26Mycket har jag ännu att tala och att döma i fråga om eder. Men han som har sänt mig är sannfärdig, och vad jag har hört av honom, det talar jag ut inför världen.» |
| 27De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen. | 27De skjønte ikke at det var om Faderen han talte til dem. | 27Men de förstodo icke att det var om Fadern som han talade till dem. |
| 28Da sagde Jesus til dem: »Naar I faa ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg. | 28Jesus sa da: Når I får ophøiet Menneskesønnen, da skal I skjønne at det er mig, og at jeg intet gjør av mig selv, men taler dette således som min Fader har lært mig. | 28Då sade Jesus: »När I haven upphöjt Människosonen, då skolen I första att jag är den jag är, och att jag icke gör något av mig själv, utan talar detta såsom Fadern har lärt mig. |
| 29Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag.« | 29Og han som har sendt mig, er med mig; han har ikke latt mig alene, fordi jeg alltid gjør det som er ham til behag. | 29Och han som har sänt mig är med mig; han har icke lämnat mig allena, eftersom jag alltid gör vad honom behagar.» |
| 30Da han talte dette, troede mange paa ham. | 30Da han talte dette, trodde mange på ham. | 30När han talade detta, kommo många till tro på honom. |
| 31Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: »Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple, | 31Jesus sa da til de jøder som var kommet til tro på ham: Dersom I blir i mitt ord, da er I i sannhet mine disipler, | 31Då sade Jesus till de judar som hade satt tro till honom: »Om I förbliven i mitt ord, så ären I i sanning mina lärjungar; |
| 32og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.« | 32og I skal kjenne sannheten, og sannheten skal frigjøre eder. | 32Och I skolen då förstå sanningen, och sanningen skall göra eder fria.» |
| 33De svarede ham: »Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?« | 33De svarte ham: Vi er av Abrahams ætt og har aldri vært nogens træler; hvorledes kan da du si: I skal bli fri? | 33De svarade honom: »Vi äro Abrahams säd och hava aldrig varit trälar under någon. Huru kan du då säga: 'I skolen bliva fria'?» |
| 34Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl. | 34Jesus svarte dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Hver den som gjør synd, er syndens træl. | 34Jesus svarade dem: »Sannerligen, sannerligen säger jag eder: Var och en som gör synd, han är syndens träl. |
| 35Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid. | 35Men trælen blir ikke i huset til evig tid; sønnen blir der til evig tid. | 35Men trälen får icke förbliva i huset för alltid; sonen får förbliva där för alltid. |
| 36Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie. | 36Får da Sønnen frigjort eder, da blir I virkelig fri. | 36Om nu Sonen gör eder fria, så bliven i verkligen fria. |
| 37Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder. | 37Jeg vet at I er av Abrahams ætt; men I står mig efter livet, fordi mitt ord ikke finner rum i eder. | 37Jag vet att I ären Abrahams säd; men I stån efter att döda mig, eftersom mitt ord icke får någon ingång i eder. |
| 38Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.« | 38Jeg taler det jeg har sett hos min Fader; så gjør også I det I har hørt av eders far. | 38Jag talar vad jag har sett hos min Fader; så gören ock I vad I haven hört av eder fader.» |
| 39De svarede og sagde til ham: »Vor Fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger. | 39De svarte ham: Vår far er Abraham! Jesus sier til dem: Var I Abrahams barn, da gjorde I Abrahams gjerninger; | 39De svarade och sade till honom: »Vår fader är ju Abraham.» Jesus svarade till dem: »Ären I Abrahams barn, så gören ock Abrahams gärningar. |
| 40Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke. | 40men nu står I mig efter livet, et menneske som har sagt eder sannheten, som jeg har hørt av Gud; det gjorde ikke Abraham. | 40Men nu stån I efter att döda mig, en man som har sagt eder sanningen, såsom jag har hört den av Gud. Så handlade icke Abraham. |
| 41I gøre eders Faders Gerninger.« De sagde til ham: »Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.« | 41I gjør eders fars gjerninger. De sa til ham: Vi er ikke avlet i hor, vi har én far, Gud. | 41Nej, I gören eder faders gärningar.» De sade till honom: »Vi äro icke födda i äktenskapsbrott. Vi hava Gud till fader och ingen annan.» |
| 42Jesus sagde til dem: »Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig. | 42Jesus sa til dem: Var Gud eders far, da elsket I mig; for jeg er utgått fra Gud og kommer fra ham; for jeg er heller ikke kommet av mig selv, men han har utsendt mig. | 42Jesus svarade dem: »Vore Gud eder fader, så älskaden I ju mig, ty från Gud har jag utgått, och från honom är jag kommen. Ja, jag har icke kommit av mig själv, utan det är han som har sänt mig. |
| 43Hvorfor forstaa I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord. | 43Hvorfor skjønner I ikke min tale? Fordi I ikke tåler å høre mitt ord. | 43Varför fatten I då icke vad jag talar? Jo, därför att I icke 'stån ut med' att höra på mitt ord. |
| 44I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader. | 44I har djevelen til far, og I vil gjøre eders fars lyster; han var en manndraper fra begynnelsen og står ikke i sannheten; for sannhet er ikke i ham. Når han taler løgn, taler han av sitt eget, for han er en løgner og løgnens far. | 44I haven djävulen till eder fader, och vad eder fader har begär till, det viljen i göra. Han har varit en mandråpare från begynnelsen, och i sanningen står han icke, ty sanning finnes icke i honom. När han talar lögn, då talar han av sitt eget, ty han är en lögnare, ja, lögnens fader. |
| 45Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden. | 45Men mig tror I ikke, fordi jeg sier eder sannheten. | 45Men mig tron I icke, just därför att jag talar sanning. |
| 46Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke? | 46Hvem av eder kan overbevise mig om synd? Men sier jeg sannhet, hvorfor tror I mig da ikke? | 46Vilken av eder kan överbevisa mig om någon synd? Om jag alltså talar sanning, varför tron I mig då icke? |
| 47Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.« | 47Den som er av Gud, hører Guds ord; derfor hører I ikke, fordi I ikke er av Gud. | 47Den som är av Gud, han lyssnar till Guds ord; och det är därför att I icke ären av Gud som I icke lyssnen därtill. |
| 48Jøderne svarede og sagde til ham: »Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?« | 48Jødene svarte ham: Sier vi ikke med rette at du er en samaritan og er besatt? | 48Judarna svarade och sade till honom: »Hava vi icke rätt, då vi säga att du är en samarit och är besatt av en ond ande?» |
| 49Jesus svarede: »Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig. | 49Jesus svarte: Jeg er ikke besatt, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig. | 49Jesus svarade: »Jag är icke besatt av någon ond ande; fastmer hedrar jag min Fader. I åter skymfen mig. |
| 50Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer. | 50Men jeg søker ikke min ære; det er en som søker den og dømmer. | 50Men jag söker icke min egen ära; en finnes dock som söker den och som dömer. |
| 51Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden.« | 51Sannelig, sannelig sier jeg eder: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet se døden. | 51Sannerligen, sannerligen säger jag eder: Den som håller mitt ord, han skall aldrig någonsin se döden.» |
| 52Jøderne sagde til ham: »Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. | 52Jødene sa til ham: Nu skjønner vi at du er besatt. Abraham er død, og profetene likeså, og du sier: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet smake døden! | 52Judarna sade till honom: »Nu förstå vi att du är besatt av en ond ande. Abraham har dött, så ock profeterna, och likväl säger du: 'Den som håller mitt ord, han skall aldrig någonsin smaka döden.' |
| 53Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? ogsaa Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?« | 53Du er da vel ikke større enn vår far Abraham, som døde? og profetene døde; hvem gjør du dig selv til? | 53Icke är väl du förmer än vår Fader Abraham? Och han har ju dött. Profeterna hava också dött. Till vem gör du då dig själv?» |
| 54Jesus svarede: »Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud. | 54Jesus svarte: Ærer jeg mig selv, da er min ære intet; det er min Fader som ærer mig, han som I sier er eders Gud. | 54Jesus svarade: »Om jag själv ville skaffa mig ära, så vore min ära intet; men det är min Fader som förlänar mig ära, han som I säger vara eder Gud. |
| 55Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: »Jeg kender ham ikke,« da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord. | 55Og I kjenner ham ikke, men jeg kjenner ham; og om jeg sier at jeg ikke kjenner ham, da blir jeg en løgner som I. Men jeg kjenner ham og holder hans ord. | 55Dock, I haven icke lärt känna honom, men jag känner honom; och om jag sade att jag icke kände honom, så bleve jag en lögnare likasom I; men jag känner honom och håller hans ord. |
| 56Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.« | 56Abraham, eders far, frydet sig til å se min dag; og han så den og gledet sig. | 56Abraham, eder fader, fröjdade sig över att han skulle få se min dag. Han fick se den och blev glad.» |
| 57Da sagde Jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar gammel, og du har set Abraham?« | 57Jødene sa da til ham: Du er ennu ikke femti år og har sett Abraham? | 57Då sade judarna till honom: »Femtio år gammal är du icke ännu, och Abraham har du sett!» |
| 58Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.« | 58Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Før Abraham blev til, er jeg. | 58Jesus sade till dem: »Sannerligen, sannerligen säger jag eder: Förrän Abraham blev till, är jag.» |
| 59Saa toge de Sten for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen. | 59Da tok de stener op for å kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gikk ut av templet. | 59Då togo de upp stenar för att kasta på honom. Men Jesus gömde sig undan och gick sedan ut ur helgedomen. |
Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Det Norsk Bibelselskap (1930) BIBELN eller DEN HELIGA SKRIFT -- innehållande -- NYA TESTAMENTETS KANONISKA BÖCKER -- i överensstämmelse med den av KONUNGEN ÅR 1917 -- This is release 3.7 from Projekt Runeberg ( //www.lysator.liu.se/runeberg/) of the Bible. That release was made 1999-04-09. It contains the full text of the Bible, and all of it has been spell-checked. -- gillade och stadfästa översättningen
Bible Hub |
