Parallelle Kapitler | 1Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem. | 1Derefter var det en av jødenes høitider, og Jesus drog op til Jerusalem. | 1Därefter inföll en av judarnas högtider, och Jesus for upp till Jerusalem. |
| 2Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange. | 2Men det er ved Fåreporten i Jerusalem en dam som på hebraisk heter Betesda og har fem bueganger; | 2Vid Fårporten i Jerusalem ligger en damm, på hebreiska kallad Betesda, och invid den finnas fem pelargångar. |
| 3I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres. | 3i dem lå en mengde syke: blinde, halte, visne. | 3I dessa lågo många sjuka, blinda, halta, förtvinade. |
| 4Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.] | 4For en engel steg til visse tider ned i dammen og oprørte vannet. Den som da først steg ned efterat vannet var blitt oprørt, han blev helbredet, hvad sykdom han så led av. | 4 |
| 5Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar. | 5Nu var der en mann som hadde vært syk i åtte og tretti år; | 5Där fanns nu en man som hade varit sjuk i trettioåtta år. |
| 6Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: »Vil du blive rask?« | 6da Jesus så ham ligge der, og visste at han allerede hadde vært syk i lang tid, sa han til ham: Vil du bli frisk? | 6Då Jesus fick se denne, där han låg, och fick veta att han redan lång tid hade varit sjuk, sade han till honom: »Vill du bliva frisk?» |
| 7Den syge svarede ham: »Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.« | 7Den syke svarte ham: Herre! jeg har ingen til å kaste mig ned i dammen når vannet blir oprørt; og i det samme jeg kommer, stiger en annen ned før mig. | 7Den sjuke svarade honom: »Herre, jag har ingen som hjälper mig ned i dammen, när vattnet har kommit i rörelse; och så stiger en annan ditned före mig, medan jag ännu är på väg.» |
| 8Jesus siger til ham: »Staa op, tag din Seng og gaa!« | 8Jesus sier til ham: Stå op, ta din seng og gå! | 8Jesus sade till honom: »Stå upp, tag din säng och gå.» |
| 9Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag; | 9Og straks blev mannen frisk og han tok sin seng og gikk. Men det var sabbat den dag. | 9Och strax blev mannen frisk och tog sin säng och gick. Men det var sabbat den dagen. |
| 10derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: »Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen.« | 10Jødene sa da til ham som var blitt helbredet: Det er sabbat, og det er dig ikke tillatt å bære sengen. | 10Därför sade judarna till mannen som hade blivit botad: »Det är sabbat; det är icke lovligt för dig att bära sängen.» |
| 11Han svarede dem: »Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!« | 11Han svarte dem: Han som gjorde mig frisk, han sa til mig: Ta din seng og gå! | 11Men han svarade dem: »Den som gjorde mig frisk, han sade till mig: 'Tag din säng och gå.'» |
| 12Da spurgte de ham: »Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?« | 12De spurte ham: Hvem er det menneske som sa til dig: Ta den og gå? | 12Då frågade de honom: »Vem var den mannen som sade till dig att du skulle taga sin säng och gå?» |
| 13Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet. | 13Men han som var blitt helbredet, visste ikke hvem det var; for Jesus hadde trukket sig tilbake, da det var meget folk på stedet. | 13Men mannen som hade blivit botad visste icke vem det var; ty Jesus hade dragit sig undan, eftersom mycket folk var där på platsen. -- |
| 14Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: »Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!« | 14Siden traff Jesus ham i templet og sa til ham: Se, du er blitt frisk; synd ikke mere, forat ikke noget verre skal vederfares dig! | 14Sedan träffade Jesus honom i helgedomen och sade till honom: »Se, du har blivit frisk; synda icke härefter, på det att icke något värre må vederfaras dig.» |
| 15Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask. | 15Mannen gikk bort, og fortalte jødene at det var Jesus som hadde gjort ham frisk. | 15Mannen gick då bort och omtalade för judarna, att det var Jesus som hade gjort honom frisk. |
| 16Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat. | 16Og derfor forfulgte jødene Jesus, fordi han gjorde dette på en sabbat. | 16Därför förföljde nu judarna Jesus, eftersom han gjorde sådant på sabbaten. |
| 17Men Jesus svarede dem: »Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.« | 17Men Jesus svarte dem: Min Fader arbeider inntil nu; også jeg arbeider. | 17Men han svarade dem: »Min Fader verkar ännu alltjämt; så verkar ock jag.» |
| 18Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig. | 18Derfor stod da jødene ham enn mere efter livet, fordi han ikke bare brøt sabbaten, men også kalte Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lik. | 18Och därför stodo judarna ännu mer efter att döda honom, eftersom han icke allenast ville göra sabbaten om intet, utan ock kallade Gud sin Fader och gjorde sig själv lik Gud. |
| 19Saa svarede Jesus og sagde til dem: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa. | 19Jesus svarte da og sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Sønnen kan ikke gjøre noget av sig selv, men bare det han ser Faderen gjør; for det han gjør, det gjør Sønnen likeså; | 19Då talade Jesus åter och sade till dem: »Sannerligen, sannerligen säger jag eder: Sonen kan icke göra något av sig själv, utan han gör allenast vad han ser Fadern göra; ty vad han gör, det gör likaledes ock Sonen. |
| 20Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder. | 20for Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det han selv gjør; og han skal vise ham større gjerninger enn disse, forat I skal undre eder. | 20Ty Fadern älskar Sonen och låter honom se allt vad han själv gör; och större gärningar, än dessa äro, skall han låta honom se, så att I skolen förundra eder. |
| 21Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil. | 21For likesom Faderen opvekker de døde og gjør levende, således gjør også Sønnen levende hvem han vil. | 21Ty såsom Fadern uppväcker döda och gör dem levande, så gör ock Sonen levande vilka han vill. |
| 22Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen, | 22For Faderen dømmer heller ikke nogen, men har gitt Sønnen hele dommen, | 22Icke heller dömer Fadern någon, utan all dom har han överlåtit åt Sonen, |
| 23for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham. | 23forat alle skal ære Sønnen, likesom de ærer Faderen. Den som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham. | 23för att alla skola ära Sonen såsom de ära Faderns. Den som icke ärar Sonen, han ärar icke heller Fadern, som har sänt honom. |
| 24Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. | 24Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som hører mitt ord og tror ham som har sendt mig, han har evig liv og kommer ikke til dom, men er gått over fra døden til livet. | 24Sannerligen, sannerligen säger jag eder: Den som hör mina ord och tror honom som har sänt mig, han har evigt liv och kommer icke under någon dom, utan har övergått från döden till livet. |
| 25Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve. | 25Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den time kommer, og er nu, da de døde skal høre Guds Sønns røst, og de som hører, skal leve. | 25Sannerligen säger jag eder: Den stund kommer, jag, den är redan inne, så de döda skola höra Guds Sons röst, och de som höra den skola bliva levande. |
| 26Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv. | 26For likesom Faderen har liv i sig selv, således har han også gitt Sønnen å ha liv i sig selv, | 26Ty såsom Fadern har liv i sig själv, så har han ock givit åt Sonen att hava liv i sig själv. |
| 27Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn. | 27og han har gitt ham makt til å holde dom, fordi han er en menneskesønn. | 27Och han har givit honom makt att hålla dom, eftersom han är Människoson. |
| 28Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst, | 28Undre eder ikke over dette! For den time kommer da alle de som er i gravene, skal høre hans røst, | 28Förundren eder icke över detta. Ty den stund kommer, då alla som äro i gravarna skola höra hans röst |
| 29og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse. | 29og de skal gå ut, de som har gjort godt, til livets opstandelse, de som har gjort ondt, til dommens opstandelse. | 29och gå ut ur dem: de som hava gjort vad gott är skola uppstå till liv, och de som hava gjort vad ont är skola uppstå till dom. |
| 30Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig. | 30Jeg kan ikke gjøre noget av mig selv; som jeg hører, så dømmer jeg, og min dom er rettferdig; for jeg søker ikke min vilje, men hans vilje som har sendt mig. | 30Jag kan icke göra något av mig själv. Såsom jag hör, så dömer jag; och min dom är rättvis, ty jag söker icke min vilja, utan dens vilja, som har sänt mig. |
| 31Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt. | 31Vidner jeg om mig selv, da er mitt vidnesbyrd ikke sant; | 31Om jag själv vittnar om mig, så gäller icke mitt vittnesbörd. |
| 32Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig. | 32det er en annen som vidner om mig, og jeg vet at det vidnesbyrd han vidner om mig, er sant. | 32Men det är en annan som vittnar om mig, och jag vet att hans vittnesbörd om mig är sant. |
| 33I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden. | 33I har sendt bud til Johannes, og han har vidnet for sannheten; | 33I haven sänt bud till Johannes, och han har vittnat för sanningen, |
| 34Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses. | 34jeg tar ikke imot vidnesbyrd av et menneske, men jeg sier dette forat I skal bli frelst. | 34Dock, det är icke av någon människa som jag tager emot vittnesbörd om mig; men jag säger detta, för att I skolen bliva frälsta. |
| 35Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys. | 35Han var det brennende og skinnende lys, men I vilde bare en tid fryde eder i hans lys. | 35Han var den brinnande, skinande lampan, och för en liten stund villen I fröjdas i dess ljus. |
| 36Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig. | 36Men jeg har det vidnesbyrd som er større enn det Johannes har vidnet; for de gjerninger som Faderen har gitt mig å fullbyrde, selve disse gjerninger som jeg gjør, de vidner om mig at Faderen har utsendt mig. | 36Men jag har ett vittnesbörd om mig, som är förmer än Johannes' vittnesbörd: de gärningar som Fadern har givit mig att fullborda, just de gärningar som jag gör, de vittna om mig, att Fadern har sänt mig. |
| 37Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse, | 37Og Faderen, som har sendt mig, han har vidnet om mig; hverken har I nogensinne hørt hans røst eller sett hans skikkelse, | 37Ja, Fadern, som har sänt mig, han har själv vittnat om mig. Hans röst haven I aldrig någonsin hört, ej heller haven I sett hans gestalt, |
| 38og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke. | 38og hans ord har I ikke blivende i eder; for den han har sendt, ham tror I ikke. | 38och hans ord haven I icke låtit förbliva i eder. Ty den han har sänt, honom tron I icke. |
| 39I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. | 39I ransaker skriftene, fordi I tenker at i dem har I evig liv, og det er de som vidner om mig; | 39I rannsaken skrifterna, därför att I menen eder i dem hava evigt liv; och det är dessa som vittna om mig. |
| 40Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv. | 40og I vil ikke komme til mig for å få liv. | 40Men I viljen icke komma till mig för att få liv. |
| 41Jeg tager ikke Ære af Mennesker; | 41Jeg tar ikke ære av mennesker; | 41Jag tager icke emot pris av människor; |
| 42men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder. | 42men jeg kjenner eder og vet at I ikke har kjærligheten til Gud i eder. | 42men jag känner eder och vet att I icke haven Guds kärlek i eder. |
| 43Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage. | 43Jeg er kommet i min Faders navn, og I tar ikke imot mig; kommer en annen i sitt eget navn, ham tar I imot. | 43Jag har kommit i min Faders namn, och I tagen icke emot mig; kommer en annan i sitt eget namn, honom skolen I nog mottaga. |
| 44Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke? | 44Hvorledes kan I tro, I som tar ære av hverandre, og den ære som er av den eneste Gud, den søker I ikke? | 44Huru skullen I kunna tro, I som tagen emot pris av varandra och icke söken det pris som kommer från honom som allena är Gud? |
| 45Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab. | 45I må ikke tenke at jeg vil anklage eder hos Faderen; det er en som anklager eder, Moses, han som I har satt eders håp til. | 45Menen icke att det är jag som skall anklaga eder hos Fadern. Den som anklagar eder är Moses, han till vilken I sätten edert hopp. |
| 46Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig. | 46For hadde I trodd Moses, da hadde I trodd mig; for det er om mig han har skrevet; | 46Trodden I Moses, så skullen I ju tro mig, ty om mig har han skrivit. |
| 47Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?« | 47men tror I ikke hans skrifter, hvorledes kan I da tro mine ord? | 47Men tron I icke hans skrifter, huru skolen I då kunna tro mina ord?» |
Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Det Norsk Bibelselskap (1930) BIBELN eller DEN HELIGA SKRIFT -- innehållande -- NYA TESTAMENTETS KANONISKA BÖCKER -- i överensstämmelse med den av KONUNGEN ÅR 1917 -- This is release 3.7 from Projekt Runeberg ( //www.lysator.liu.se/runeberg/) of the Bible. That release was made 1999-04-09. It contains the full text of the Bible, and all of it has been spell-checked. -- gillade och stadfästa översättningen
Bible Hub |
