Ordsprogene 20
Dansk (1917 / 1931)
1En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.

2Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.

3Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.

4Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.

5Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

6Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

7Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.

8Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.

9Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«

10To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.

11Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.

12Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.

13Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.

14Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.

15Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.

16Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

17Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.

18Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!

19Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!

20Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.

21Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.

22Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.

23To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.

24Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

25Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.

26Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.

27Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.

28Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.

29Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.

30Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.

Bible Hub
Proverbs 19
Top of Page
Top of Page