Dansk (1917 / 1931) 1Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
2og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Aander vare udfarne;
3og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede. 4Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse: 5»En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op. 6Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde. 7Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det. 8Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.« Da han sagde dette, raabte han: »Den, som har Øren at høre med, han høre!« 9Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde. 10Og han sagde: »Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa. 11Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord. 12Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste. 13Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid. 14Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt. 15Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed. 16Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset. 17Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset. 18Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.« 19Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren. 20Og det blev ham meddelt: »Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.« 21Men han svarede og sagde til dem: »Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.« 22Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: »Lader os fare over til hin Side af Søen;« og de sejlede ud. 23Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare. 24Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: »Mester, Mester! vi forgaa.« Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille. 25Og han sagde til dem: »Hvor, er eders Tro?« Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: »Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?« 26Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa. 27Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene. 28Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.« 29Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne. 30Men Jesus spurgte ham og sagde: »Hvad er dit Navn?« Men han sagde: »Legion«; thi mange onde Aander vare farne i ham. 31Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; 32men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det. 33Men de onde Aander fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede. 34Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet. 35Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede. 36Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst. 37Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen. 38Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde: 39»Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.« Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham. 40Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham. 41Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus; 42thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham. 43Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen, 44hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod. 45Og Jesus sagde: »Hvem var det, som rørte ved mig?« Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: »Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?« 46Men Jesus sagde: »Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.« 47Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt. 48Men han sagde til hende: »Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!« 49Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: »Din Datter er død; umag ikke Mesteren!« 50Men da Jesus hørte det, svarede han ham: »Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.« 51Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder. 52Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: »Græder ikke; hun er ikke død, men sover.« 53Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død. 54Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: »Pige, staa op!« 55Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise. 56Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |