Dansk (1917 / 1931) 1Saa tog Job til Orde og svarede: 2Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe! 3Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare? 4Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer, 5styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord! 6Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg? 7Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds; 8at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig. 9Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig, 10de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig; 11Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig. 12Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive, 13hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden; 14Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig. 15Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet; 16mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke, 17skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren! 18Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile! 19Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje; 20gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud, 21at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven! 22Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |