Dansk (1917 / 1931) 1En Sang. En Salme af Asaf. (2) Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud! 2Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet, 3oplægger lumske Raad mod dit Folk, holder Raad imod dem, du værner: 4»Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!« 5Ja, de raadslaar i Fællig og slutter Pagt imod dig, 6Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne, 7Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus's Borgere; 8ogsaa Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. — Sela. 9Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk, 10der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning paa Marken! 11Deres Høvdinger gaa det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna, 12fordi de siger: »Guds Vange tager vi til os som Eje.« 13Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv, som Straa, der flyver for Vinden. 14Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge, 15saa forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind; 16fyld deres Aasyn med Skam, saa de søger dit Navn, o HERRE; 17lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gaa til Grunde 18Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden! Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |