Dansk (1917 / 1931) 1Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: 2Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale! 3Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne? 4Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted? 5Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys; 6Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham; 7hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad; 8thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem, 9Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast; 10Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti; 11Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt: 12Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald: 13Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer; 14han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge; 15i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig; 16nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene; 17hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn; 18man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig; 19i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage; 20de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel. 21Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud! Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |