Dansk (1917 / 1931) 1Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsaar, da Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,
2medens Annas og Kajfas vare Ypperstepræster, kom Guds Ord til Johannes, Sakarias's Søn, i Ørkenen.
3Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse, 4som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: »Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne; 5hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høj skal nedtrykkes, og det krumme skal gøres lige, og de ujævne Veje skulle gøres jævne; 6og alt Kød skal se Guds Frelse.« 7Han sagde altsaa til de Skarer, som gik ud for at døbes af ham: »I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede? 8Bærer da Frugter, som ere Omvendelsen værdige, og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten. 9Men Øksen ligger ogsaa allerede ved Roden af Træerne; saa bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.« 10Og Skarerne spurgte ham og sagde: »Hvad skulle vi da gøre?« 11Men han svarede og sagde til dem: »Den, som har to Kjortler, dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gøre ligesaa!« 12Men ogsaa Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: »Mester! hvad skulle vi gøre?« 13Men han sagde til dem: »Kræver intet ud over, hvad eder er forordnet.« 14Men ogsaa Krigsfolk spurgte ham og sagde: »Hvad skulle vi da gøre?« Og han sagde til dem: »Øver ikke Vold imod nogen, bruger ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder nøje med eders Sold!« 15Men da Folket var i Forventning, og alle tænkte i deres Hjerter om Johannes, om ikke han skulde være Kristus, 16da svarede Johannes og sagde til alle: »Jeg døber eder med Vand; men den kommer, som er stærkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse; han skal døbe eder med den Helligaand og Ild. 17Hans Kasteskovl er i hans Haand, for at han skal gennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.« 18Ligesaa formanede han ogsaa Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet. 19Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som Herodes gjorde, 20saa føjede han til alt det øvrige ogsaa dette, at han kastede Johannes i Fængsel. 21Men medens hele Folket blev døbt, skete det, da ogsaa Jesus var bleven døbt og bad, at Himmelen aabnedes, 22og at den Helligaand dalede ned over ham i legemlig Skikkelse som en Due, og at en Røst lød fra Himmelen: »Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.« 23Og Jesus selv var omtrent tredive Aar, da han begyndte, og han var, som man holdt for, en Søn af Josef Elis Søn, 24Matthats Søn, Levis Søn, Melkis Søn, Jannajs Søn, Josefs Søn, 25Mattathias's Søn, Amos's Søn, Naums Søn, Eslis Søn, Naggajs Søn, 26Maaths Søn, Mattathias's Søn, Semeis Søn, Josefs Søn, Judas Søn, 27Joanans Søn, Resas Søn, Zorobabels Søn; Salathiels Søn, Neris Søn. 28Melkis Søn, Addis Søn, Kosams Søn, Elmadams Søn, Ers Søn, 29Jesu Søn, Eliezers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levis Søn, 30Simeons Søn, Judas Søn, Josets Søn, Jonams Søn, Eliakims Søn, 31Meleas Søn, Mennas Søn, Mattathas Søn, Nathans Søn, Davids Søn, 32Isajs Søn, Obeds Søn, Boos's Søn, Salmons Søn, Nassons Søn, 33Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Fares's Søn, Judas Søn, 34Jakobs Søn, Isaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nakors Søn, 35Seruks Søn, Ragaus Søn, Faleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn, 36Kajnans Søn, Arfaksads Søn, Sems Søn, Noas Søn, Lameks Søn, 37Methusalas Søn, Enoks Søn, Jareds Søn, Maleleels Søn, Kajnans Søn, 38Enos's Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |