Dansk (1917 / 1931) 1Derpaa velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: »Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!
2Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Haand er de givet!
3Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
4Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, maa I ikke spise!
5Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv. 6Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. 7Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!« 8Derpaa sagde Gud til Noa og hans Sønner: 9»Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder 10og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr; 11jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!« 12Fremdeles sagde Gud: »Dette er Tegnet paa den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder: 13Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden! 14Naar jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne, 15vil jeg komme den Pagt i Hu, som bestaar mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød. 16Naar Buen da staar i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød paa Jorden.« 17Og Gud sagde til Noa: »Det er Tegnet paa den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød paa Jorden!« 18Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an; 19det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning. 20Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingaard. 21Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt. 22Da saa Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det; 23men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den paa deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, saa de ikke saa deres Faders Blusel. 24Da Noa vaagnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham, 25sagde han: »Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!« 26Fremdeles sagde han: »Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl! 27Gud skaffe Jafet Plads, at han maa bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!« 28Noa levede 350 Aar efter Vandfloden; 29saaledes blev Noas fulde Levetid 950 Aar, og derpaa døde han. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |