Salmerne 75
Dansk (1917 / 1931)
1Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En Sang. (2) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der paakalder dit Navn, fortæller dine Undere.

2»Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;

3vakler end Jorden og alle, som bor derpaa, har jeg dog grundfæstet dens Støtter.« — Sela.

4Til Daarerne siger jeg: »Vær ej Daarer!« og til de gudløse: »Løft ej Hornet,

5løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!«

6Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.

7Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.

8Thi i HERRENS Haand er et Bæger med skummende, krydret Vin, han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.

9Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;

10alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.

Bible Hub
Psalm 74
Top of Page
Top of Page