Dansk (1917 / 1931) 1Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David. (2) Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje; 2thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham. 3Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt; 4paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke. 5HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne, 6din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ, 7hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge; 8de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm; 9thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys! 10Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet. 11Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. 12Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |