Dansk (1917 / 1931) 1Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David. (2) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham; 2ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget. 3Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur? 4Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. — Sela. 5Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab; 6ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes. 7Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud; 8stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. — Sela. 9Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe. 10Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa! 11Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, 12Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |