Salmerne 138
Dansk (1917 / 1931)
1Af David. Jeg vil prise dig, HERRE, af hele mit Hjerte, lovsynge dig for Guderne;

2jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

3Den Dag jeg raabte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

4Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, naar de hører din Munds Ord,

5og synge om HERRENS Veje; thi stor er HERRENS Ære,

6thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

7Gaar jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Haanden, din højre bringer mig Frelse.

8HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.

Bible Hub
Psalm 137
Top of Page
Top of Page