Dansk (1917 / 1931) 1Samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Ester Hamans, Jødernes Fjendes, Hus. Og Mordokaj fik Foretræde hos Kongen, thi Ester havde fortalt, hvad han havde været for hende.
2Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman, og gav Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans Hus. 3Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned for hans Fødder og græd og bønfaldt ham om at afværge de onde Raad, Agagiten Haman havde lagt op imod Jøderne. 4Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste sig op og traadte hen til Kongen 5og sagde: »Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Naade for hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i mig, lad der saa blive givet skriftlig Befaling til at tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Søn, udpønsede, og som han lod udgaa for at udrydde Jøderne i alle Kongens Lande; 6thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mit Folk, og hvor kan jeg udholde at se min Slægts Undergang!« 7Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og Jøden Mordokaj: »Hamans Hus har jeg givet Ester, og han selv er blevet hængt i Galgen, fordi han stod Jøderne efter Livet. 8Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om Jøderne, som I finder det for godt, og sætte det kongelige Segl under; thi en Skrivelse, der een Gang er udgaaet i Kongens Navn og forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.« 9Saa blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt paa den tre og tyvende Dag i den tredje Maaned, det er Sivan Maaned, og der blev skrevet, ganske som Mordokaj bød, til Jøderne og til Satraperne og Statholderne og Fyrsterne i Landene fra Indien til Ætiopien, 127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk paa dets eget Sprog, ogsaa til Jøderne med deres egen Skrift og paa deres eget Sprog. 10Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og forseglede dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende Ilbud, der red paa Gangere fra de kongelige Stalde, med Kundgørelse om, 11at Kongen tilstedte Jøderne i hver enkelt By at slutte sig sammen og værge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at udrydde, ihjelslaa og tilintetgøre alle væbnede Skarer, som angreb dem, tillige med Børn og Kvinder, og at plyndre deres Ejendele, 12alt paa en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, paa den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned. 13En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udgaa som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at Jøderne den Dag kunde være rede til at tage Hævn over deres Fjender. 14Saa snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte Ilbudene, som red paa de kongelige Gangere, sig paa Kongens Bud af Sted saa hurtigt, de kunde. 15Men Mordokaj gik fra Kongen i en kongelig Klædning af violet Purpur og hvidt Linned, med et stort Gulddiadem og en Kappe af fint Linned og rødt Purpur, medens Byen Susan jublede og glædede sig. 16Jøderne havde nu Lykke og Glæde, Fryd og Ære; 17og i hver eneste Landsdel og i hver eneste By, hvor Kongens Bud og Forordning naaede hen, var der Fryd og Glæde blandt Jøderne med Gæstebud og Fest. Og mange af Hedningerne gik over til Jødedommen, thi Frygt for Jøderne var faldet paa dem. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |