Dansk (1917 / 1931) 1Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
2Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og paa tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne,
3idet han udlagde og forklarede, at Kristus maatte lide og opstaa fra de døde, og han sagde: »Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.«
4Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde at de gudfrygtige Grækere og ikke faa af de fornemste Kvinder. 5Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne paa Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket. 6Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og raabte: »Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere ogsaa komne hid; 7dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.« 8Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det. 9Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem. 10Men Brødrene sendte straks om Natten baade Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge. 11Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig saaledes. 12Saa troede da mange af dem og ikke faa af de fornemme græske Kvinder og Mænd. 13Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogsaa i Berøa, kom de og vakte ogsaa der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne. 14Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage. 15Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have faaet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort. 16Medens nu Paulus ventede paa dem i Athen, harmedes hans Aand i ham, da han saa, at Byen var fuld af Afgudsbilleder. 17Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa. 18Men ogsaa nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: »Hvad vil denne Ordgyder sige?« men andre: »Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;« fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen. 19Og de toge ham og førte ham op paa Areopagus og sagde: »Kunne vi faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om? 20Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.« 21Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt. 22Men Paulus stod frem midt paa Areopagus og sagde: »I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Maader ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse. 23Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg ogsaa et Alter, paa hvilket der var skrevet: »For en ukendt Gud.« Det, som I saaledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder. 24Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder, 25han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Aande og alle Ting. 26Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig, 27for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os; 28thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt. 29Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed. 30Efter at Gud altsaa har baaret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig. 31Thi han har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.« 32Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: »Vi ville atter høre dig om dette.« 33Saaledes gik Paulus ud fra dem. 34Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogsaa var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |